Kropslige behandlinger
Vi har omkring 30-40 frivillige behandlere, der tilbyder gratis samtalebaseret og kropslig behandling i huset. Vi har f.eks. psykologer, psykoterapeuter, fysioterapeuter og massører, og de er alle sammen færdiguddannede inden for deres felt.
Hvad er behandlingsrummene?
Målet med Behandlingsrummene er at gøre behandling let tilgængelig til den målgruppe af mennesker, der har mest brug for det – men kan have sværest ved at få råd til det. Behandlingen foregår sideløbende med de andre tilbud, vi tilbyder den enkelte i huset. Sammen skaber vi altså en helhedsorienteret indsats, der rykker vores borgere mod vedvarende positive forandringer i livet.
Vi har fire fuldt funktionsdygtige behandlingsrum i huset. Vi tilbyder også supervision til alle behandlere, så det er muligt at få talt svære hændelser igennem.
Hvem søger vi?
Vi søger færdiguddannede behandlere inden for krop og sind. Vores målgruppe kan have meget forskellige problemstillinger – og ofte flere på én gang, så vi synes, det er mest forsvarligt, hvis alle vores frivillige behandlere er færdiguddannede Fysioterapeuter, Massører,
Ergoterapeuter og Psykomotoriske behandlere
Hvis du har en anden relevant faglig baggrund, må du stadig meget gerne tage kontakt. Vi har blandt andet også haft tilknyttet sexologer, coaches og kranio sakral terapeuter.